CityCirkel er en miljøvenlig buslinje, som har været et supplement til den øvrige kollektive trafik i København siden juni 2009. Busserne er eldrevne og støjsvage, og da de kun er halvt så store som almindelige busser, har de nemt ved at komme rundt i Københavns smalle gader, hvor busser normalt ikke kan komme frem. Hver af CityCirkels 11 elbusser har plads til ca. 20 passagerer (9 siddepladser og 12 ståpladser), og de følger med syv minutters mellemrum en cirkelrute, som forbinder en række centrale knudepunkter i Københavns indre by. Elbusserne er alle opkaldt efter historiske eller litterære personer med tilknytning til København og hedder Tove Ditlevsen, Dan Turèll, Buster Larsen, Johanne Luise Heiberg, Emma Gad, Nina Bang, Ludvig Holberg, H.C. Ørsted, Storm P., Christian 4. og Natalie Zahle.

CityCirkels hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig