Selepude, sikkerhedsudstyr i biler til børn over 135 cm. Selepuden løfter barnet, så det bliver i stand til at anvende bilens almindelige sikkerhedssele. Sikkerhedsselen reguleres af selepudens selestyr, så hofteselen holdes på plads, og skråremmen føres hen over barnets skulder og bryst uden at genere halsen.

Selepuder findes med og uden ryglæn og nakkestøtte. Selepuden med ryglæn yder, til forskel fra selepuden uden ryglæn, beskyttelse af hovedet ved sidekollisioner. Nyere modeller har ekstra sidebeskyttelse, som reducerer store mængder af den energi, der bliver påført bilen ved sidekollisioner.

De selepuder bruges af børn over ca. 4 år, der vejer mellem 15 og 36 kg og er blevet for store til en autostol.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig