Daewoo Motors, sydkoreansk bilfabrik, grundlagt 1972 som en del af det nu opløste Daewoo-industrikonglomerat. Indtil 1990'erne samarbejdede Daewoo tæt med General Motors, og mange modeller var baseret på Opels program. Egne modeller produceredes fra 1996 og introduceredes på det danske marked 1997.

Efter en konkurs i 2000 overtog General Motors i 2002 42% af Daewoo, og nogle biler fra fabrikken markedsføres under navnet Chevrolet, bl.a. modellerne Kalos, Lacetti og Spark (tidl. Daewoo Matiz).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig