sofacykel

Sofacykel, dansk navn for cykeltype opstået i 1930’erne, som man sad tilbagelænet på.

Cyklerne kunne havde mindre hjul end datidens almindelige cykler, et lavt stel og en lille rygstøtte på en bred saddel.

Lignende lave cykeltyper fremkom i USA omkring 1897, hvor nogle senere fik navnet velocar. I Storbritannien blev typen lidt senere betegnet som semi-recumbent og i Tyskland som Sesselrad.

I Danmark blev disse cykler fremstillet i 1930’erne af danske cykelfabrikanter, i mindre omfang bl.a. af Nordisk Cykle Fabrik (København), Hede Nielsen (Horsens) og N.C. Bang (Odense).

En markant type var Moller Autocykel i 1938, der havde affjedring og rat i stedet for almindeligt cykelstyr. Moller Autocykel kunne fås med sidevogn til en person. Fabrikationen fortsatte i 1945 på Triumph Motorcykelfabrik i Storbritannien (stadig med pedaler), og cyklen blev meget populær under navnet Moller Triumph.

Sofacyklen blev lanceret som fremtidens cykeltype som kunne bruges til hele familien,men blev efterhånden hovedsagelig benyttet af ældre, evt. med balanceproblemer, idet det lave stels fordel var, at man nemt kunne nå jorden med fødderne og ikke behøvede at stige af ved fx trafiklys.

Cyklerne blev tit nævnt i vittighedstegninger, bl.a. i Blæksprutten (1935), omtalt humoristisk i Asfaltens Cowboys (1940) og findes ofte blandt Robert Storm Petersens mange cykeltegninger i 1940’erne. Blandt skolebørn blev sofacyklen latterliggjort, fx i sangteksten: Du må få min sofacykel, når jeg dør.

En anden cykeltype som tit forvekles med sofacykler genopstod blandt eksperimenterende cyklister i 1920’erne i forskellige former under fællesbetegnelsen liggecykler (se HPV-cykler).