.

FIM, Federation International du Motocyclisme, er den internationale paraplyorganisation for motorcykelsport. FIM har hovedsæde i Mies i Schweiz, og Jorge Viegas fra Portugal har været præsident siden 2018.

FIM har 119 medlemslande og er delt op i seks kontinentale unioner: FIM Europe, FIM Asia, FIM Africa, FIM Oceania, FIM North America og FIM Latin America.

FIM organiserer over 80 verdensmesterskaber og motorløb i syv hoveddiscipliner:

FIM har været medlem af I.O.C, Den Internationale Olympiske Komité, siden 2000.

Den 6. marts 2022 udelukkede FIM alle udøvere og officials fra Rusland og Hviderusland på grund af den russiske invasion af Ukraine i februar 2022.

Begyndelsen

Den internationale motorunion FIM blev grundlagt kørt før julen i 1904 på restaurant Ledoyen i Paris. I Dourdan-skovene, syd for Paris, havde flere aviser, blandt andre Le Velo, som også organiserede cykelløb, skabt motorløb, hvor man dystede på distancer af 1 kilometer og 1,6 kilometer, hvor tiden var den afgørende udmåling, ved at hurtigste tid var vinderen.

Ved 1904-udgaven af stævnet i Dourdan var der så mange uregelmæssigheder, at kørere og officials nærmest kom i håndgemæng. Derfor indkaldte arrangørerne til et møde i Paris, hvor man dannede FIM.

På mødet deltog repræsentanter fra Frankrig, Tyskland, England, Østrig-Ungarn og Danmark. De to danskere var – ifølge referatet – Emil Rom og Fritz Schmitto fra Dansk Motor Cykel Club, som var dannet samme år, og som i 1914 fik samlet flere nye klubber i dét, som blev til Danmarks Motor Union, DMU.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig