Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ole Judichær

Oprindelig forfatter OVen Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/14142/=ud_a_82402.mp3?revision=1

Ole Judichær, 20.3.1661-29.9.1729, dansk skibskonstruktør og admiral. Judichær, der oprindelig studerede teologi, kom i 1680'erne i forbindelse med Ole Rømer, der underviste ham i matematik og fik ham ansat hos Holmens chef, admiral Henrik Span, som huslærer. I 1690 ansatte Span ham til at lede bygningen af Dannebroge, det første skib, der blev bygget på Nyholm, og i 1692 blev han udnævnt til fabrikmester. Gennem de følgende 33 år konstruerede Judichær 11 linjeskibe og 2 fregatter, alle på et videnskabeligt og teoretisk grundlag, som han var den første til at indføre i Danmark, hvor man hidtil blot havde bygget skibe på erfaring. Judichær var en både ilter og stædig mand, der gennem sin karriere skabte sig mange fjender, og i 1727 dømtes han fra sin stilling, angiveligt pga. underslæb og uordentlig embedsførelse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Ventegodt: Ole Judichær i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=102272