Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

galease

Oprindelig forfatter IN Seneste forfatter Redaktionen

Galease.

Galease.

galease, oprindelig betegnelse for en galej, der foruden årer kunne fremdrives med sejl; mest almindelig i Middelhavet. Fra midten af 1700-t. blev galease betegnelse for et mindre sejlskib til kystfart i Nordeuropa.

Galeasen har en høj stormast og en væsentlig lavere mesanmast agter, begge har gaffelsejl og topsejl, og stormasten bærer evt. råsejl. Skroget er fyldigt og bygget med et agterspejl. Se også sejlskibe.

Annonce

Ordet galease kommer af fransk galéace, af italiensk galeazza 'stor galej'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Nielsen: galease i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=81764