Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

D. Lauritzen

Oprindelig forfatter Lange Seneste forfatter Redaktionen

D. Lauritzen, Ditlev Lauritzen, 23.11.1859-24.12.1935, dansk købmand og skibsreder; far til Ivar og Knud Lauritzen. Efter uddannelse i sin fars, Jørgen Lauritzens (1821-1903), tømmerhandel i Ribe og studier i København begyndte han i 1884 i sin fars navn at drive handel i Esbjerg med trælast, kul, korn og foderstoffer.

I 1895 satsede han på skibsfart med dannelsen af dampskibsselskabet Vesterhavet, fortsatte med handel og gik ind i industri. 1914 flyttede han til København og var under 1. Verdenskrig medlem af Den Overordentlige Kommission.

1917-18 realiserede han under højkonjunkturen hele flåden med stor fortjeneste, men genopbyggede fra 1920 rederiet under navnet J. Lauritzen (se Lauritzen Gruppen).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Lange: D. Lauritzen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=115148