Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

semafor

Oprindelige forfattere BMoeN og OVen Seneste forfatter Redaktionen

Semafor på Skagen. Før radioer blev udbredt, udsendtes vejrudsigter pr. telegram og vistes på signalmaster. Den store vejrmast ved Skagen var i brug helt frem til 2. Verdenskrig. Skibene kunne aflæse vindforholdene ved Anholt (A) og Hanstholm (H). Vha. snoretræk vistes vindretningen (her SØ) og vindstyrken. På 11 andre varslingsstationer hejstes firkantede flag for vindstyrke 7-9, og trekantede flag for 10-12.

semafor, (af gr. sema 'tegn' og -phoros 'som bærer, fører'), signalsystem, der er baseret på to håndholdte flag eller over længere afstande en mast med bevægelige arme. Bogstaver og tal markeres ved flagenes eller armenes indbyrdes stilling. Se også signalering.

Danske jernbaner anvendte fra 1847 semaforer til optisk signalering mellem stationer og banevogtere og til tog. Signaleringen skete ved flettede kurve eller lamper, der blev hejst op i signalmasten. Fra 1862 anvendtes mastesignaler, semaforer med bevægelige signalarme, til signalering til tog. Siden 1930'erne har signaler, der viser lys hele døgnet, stort set afløst mastesignalerne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Benny Mølgaard Nielsen, Ole Ventegodt: semafor i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=157470