Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

blind passager

Oprindelig forfatter JLil Seneste forfatter Redaktionen

blind passager, person, som ved at snige sig om bord og skjule sig skaffer sig gratis befordring med fx skib eller tog. Det væsentligste motiv hertil er ofte at opnå indrejse i et land, hvis levevilkår m.v. er bedre end hjemlandets, men hvis immigrationsmyndigheder ikke vil bevilge indrejse- og opholdstilladelse. For skibsfarten er blinde passagerer et voksende problem, da landsætning og evt. hjemsendelse af dem ofte er forbundet med store udgifter for rederierne. Der især risiko for at få blinde passagerer om bord i sydamerikanske og caribiske stater. Indrejsemålet er USA, og problemet kompliceres af, at der ofte medtages narkotika. Også fra afrikanske stater er der en stigende trafik af blinde passagerer, som søger illegalt til Europa eller USA.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Henning Liljedahl: blind passager i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=48240