Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning. |
Claudius Dornier, 14.5.1884-5.12.1969, tysk flykonstruktør. Dornier var fra 1910 tilknyttet Zeppelinkoncernen, og i 1922 etablerede han i Friedrichshafen sin egen fabrik. Dornier var førende ved udviklingen af helmetalfly, og hans mest kendte konstruktioner er flyvebådene Wal (1922) og Do X (1929), sidstnævnte i mange år verdens største flyvebåd. Under 2. Verdenskrig fremstillede Dornier-fabrikkerne hovedsagelig tomotorers bombefly og natjagere, og efter krigen udvikledes små trafik- og transportfly til civilt og militært brug samt elektronik til fly- og rumfartsindustrien. Dornierfabrikkerne ophørte med at eksistere i 2004.
Hans Kofoed, Lars Illum Jørgensen: Claudius Dornier i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=66197 |
Denne artikel stammer fra:
Leksikon