Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kunstflyvning

Oprindelig forfatter LWahl Seneste forfatter Redaktionen

Kunstflyvning. Seks eksempler på almindelige manøvrer i kunstflyvning.

Kunstflyvning. Seks eksempler på almindelige manøvrer i kunstflyvning.

kunstflyvning, flyvning i alle tre dimensioner med hurtige ændringer i fart og retning. I moderne topkunstflyvning foregår kun 10% af flyvningen vandret.

De mest kendte og grundlæggende manøvrer er loop, rul og spin. Stort set alle andre manøvrer er kombinationer og varianter af disse tre manøvrer. Et loop er en cirkel i det lodrette plan, hvor flyet med høj fart løfter næsen op for efterfølgende med lav fart at flyve på ryggen på det højeste punkt på cirklen og til sidst rette op, når det atter med høj fart flyver retvendt som i starten; i et udvendigt loop flyver man først ned i stedet for op, dvs. pilotens hoved peger væk fra centrum af loopet. Et rul er en bevægelse om flyets længdeakse. Der findes forskellige varianter, fx et lige rul, hvor flyet flyver i en lige linje, og et tønderul, hvor flyet bevæger sig i en spiralbevægelse. Spin er en gruppe manøvrer med det tilfælles, at flyet ikke længere har normal flyvefart, men roterer om en lodret akse i en bevægelse mod jorden.

Historie

Det første loop blev udført af russeren P. Nesterov i september 1913, og i den efterfølgende tid udvikledes der en mængde forskellige manøvrer. Specielt franskmanden L. Pégoud gjorde sig bemærket ved bl.a. at flyve på ryggen. For at opnå rygvendt flyvestilling udførte han et halvt udvendigt loop, idet hans fly ikke kunne rulle til rygleje. Et udvendigt loop anses stadig som en overordentlig avanceret manøvre.

Annonce

I perioden mellem 1. og 2. Verdenskrig ernærede en del piloter sig som "luftens vovehalse" ved at fremvise deres færdigheder. Dette udviklede sig indimellem til en konkurrence om, hvem der kunne flyve lavest eller udføre de farligste manøvrer. Det endte således ofte med, at en overmodig pilot vandt konkurrencen, men forulykkede.

Efter 2. Verdenskrig udviklede kunstflyvningen sig til en mere disciplineret sportsgren, og flere forsøg på regulære konkurrencer af internationalt tilsnit blev gjort. I 1960 afholdtes de første verdensmesterskaber; de afholdes stadig hvert andet år. De toneangivende nationer var fra begyndelsen Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Frankrig. USA har siden også markeret sig med flere verdensmesterskaber. Kun én gang har den samme pilot vundet verdensmesterskabet mere end en gang: P. Jirmus fra Tjekkoslovakiet i 1984 og 1986. Danmark deltog første gang i verdensmesterskaberne i 1992.

Fly

Flyene har udviklet sig fra lærredsbeklædte biplaner, som ikke var bygget specielt til formålet, til moderne monoplaner, som kan tåle belastninger på op til 12 g (se g-påvirkning). For at kunne bygge så stærke fly anvendes moderne materialer, fx kulfiber indstøbt i epoxy. Moderne fly er så stærke, at det er pilotens fysik, der sætter grænsen, og ikke længere flyenes styrke.

Det danske firma Kramme og Zeuthen udviklede umiddelbart efter 2. Verdenskrig et kunstflyvningsfly, monoplanet KZ VIII. Dette fly blev af andre konstruktører brugt som forbillede ved udviklingen af nyere typer, og KZ VIII kan således kaldes stamfaderen til de moderne topkunstflyvningsfly.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lennart Wahl: kunstflyvning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112234