• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

faldskærm

Oprindelige forfattere LFink og LIJ Seneste forfatter Redaktionen

Faldskærm. Faldskærmsudspring.

Faldskærm. Faldskærmsudspring.

faldskærm, kalot- eller vingeformet skærm beregnet til formindskelse af et legemes faldhastighed. Anvendes bl.a. til faldskærmssport, nedkastning af tropper og forsyninger og til afkortning af flys landingsdistance.

Den første beskrivelse af faldskærme stammer fra kinesiske skriftruller, der fortæller, hvordan akrobater udstyret med skærme sprang ud fra høje tårne ved kejser Fu-kiens kroning i 1306 f.Kr. Leonardo da Vincis tegning fra 1495 af en pyramideformet faldskærm var nok den første europæiske beskrivelse.

Det første dokumenterede faldskærmsspring blev udført af André Garnerin (1769-1823) fra en ballon over Paris i 1797. I 1808 blev det første menneskeliv reddet med faldskærm, da en polsk aeronaut sprang ud fra sin brændende ballon fra "stor højde" over Warszawa. Det første faldskærmsspring fra en flyvemaskine blev foretaget i 1912. Det var dog en undtagelse, idet faldskærme under 1. Verdenskrig stort set kun blev brugt fra observationsballoner; faldskærme blev sjældent brugt fra fly, da krigsledelsen frygtede, at piloten ville vælge at springe ud frem for at indlade sig i kamp med modstanderen. Man troede endvidere, at et faldende menneske omgående ville miste bevidstheden, og faldskærme blev derfor udløst automatisk via en line forbundet til ballonen eller flyet. Men i 1919 blev det første spring med manuel udløsning af skærmen foretaget af Leslie L. Irvin.

Annonce

Faldskærm. Pyramideformet faldskærm tegnet af Leonardo da Vinci i 1495.

Faldskærm. Pyramideformet faldskærm tegnet af Leonardo da Vinci i 1495.

I mellemkrigstiden blev faldskærme fortrinsvis brugt til opvisninger, rekordforsøg og redningsbrug. I Danmark blev specielt John Tranum og Emilie Sannom kendt for hhv. rekordforsøg og opvisninger med faldskærme.

Indtil 1940'erne blev faldskærme fremstillet af bomuld eller silke, men efterhånden blev disse materialer afløst af kunstfibre som nylon, der har en meget stor styrke i forhold til vægten. I 1930'erne kom de første styrbare kalotformede skærme, og det var først i slutningen af 1960'erne, at de første vingeformede faldskærme kom frem.

En kalotformet (eller konventionel) faldskærm er udformet, så tyngdekraften og luftmodstanden udbalancerer hinanden ved en lav faldhastighed. Den konventionelle skærm kan gøres styrbar ved at lave et hul bagest i skærmen; ved træk i snore kan noget af den "fangede" luft undslippe og drive skærmen i den ønskede retning.

En vingeformet (eller firkantet) faldskærm fungerer som en flyvinge, ved at der opstår opdrift på skærmen som følge af en fremadrettet horisontal hastighed på helt op til 40 km/h. Skærmen er opbygget af to lag dug og er inddelt i en række kamre; derved opstår der lommer af luft, som medvirker til at give vingeprofilen.

De vingeformede skærme kan styres meget præcist. Bagkanten af vingetipperne er forbundet med liner, således at skærmens krumning og luftmodstand forøges i siden, hvor der trækkes; derved drejer skærmen til samme side af trækket. Ved træk i begge styreliner forøges skærmens opdrift og luftmodstand så meget, at det er muligt at lande blødt. Vingeformede faldskærme har udviklet sig yderligere til de såkaldte paraglidere, der har flyveegenskaber som svævefly.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Finken, Lars Illum Jørgensen: faldskærm i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=74077

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. faldskærm Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    bmw