Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

MLS

Oprindelige forfattere LFink og LIJ Seneste forfatter Redaktionen

MLS, Microwave Landing System, landingssystem til fly udviklet i 1970'erne som afløser for ILS. Den grundlæggende teknik er forskellig, og en af de væsentligste operationelle forskelle er, at den samme MLS-installation kan bruges til forskellige indflyvninger og i visse tilfælde kan dække flere landingsbaner, hvor ILS kun giver én glidevinkel og én flyvevej. Under indflyvning vha. MLS er instrumentvisningen den samme som ved ILS.

I 1978 besluttede ICAO, at MLS skulle være det fremtidige landingssystem, og det var forventet, at MLS ville være udbredt inden slutningen af 1990'erne. Imidlertid har fremkomsten af satellitbaserede navigationssystemer (fx GPS) udsat eller ligefrem overflødiggjort indførelsen af MLS. Systemet har dog fundet anvendelse inden for militærflyvning i form af mobile stationer, der hurtigt kan stilles op på lufthavne med manglende infrastruktur, fx i forbindelse med nødhjælpsflyvninger.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Finken, Lars Illum Jørgensen: MLS i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=126380