Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Maersk Air

Oprindelige forfattere BAa-N og LIJ Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/18665/=ud_a_293767.mp3?revision=1

Maersk Air, tidl. dansk luftfartsselskab stiftet 1969 af A.P. Møller. Grundlaget for det nyoprettede Maersk Air var opkøbet af Falcks Flyvetjeneste. I begyndelsen fløj selskabet kun indenrigs, men senere udvidede man med udenrigsruter, charterflyvning og fragtflyvning. Maersk Air udførte desuden helikopterflyvning til Nordsøens boreplatforme fra en base i Esbjerg lufthavn. Et britisk datterselskab, Maersk Air Ltd., eksisterede 1993-2003, og 1996-2003 ejede Maersk Air 49 % af selskabet Estonian Air.

I 2001 blev Maersk Air idømt en bøde på 13 mio. euro af Europa-Kommissionen for at have indgået en ulovlig samarbejdsaftale om markedsdeling med SAS.

Litteratur anbefalet af Den Store Danskes brugere
Søren Ellemose: Luftens helte - Maersk Air og dansk luftfartshistorie (2009).

Maersk Air blev i 2005 købt af og fusioneret med Sterling til selskabet Sterling Airlines A/S.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Aalbæk-Nielsen, Lars Illum Jørgensen: Maersk Air i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120383