Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Airbus

Oprindelige forfattere LIJ og SGrau Seneste forfatter Redaktionen

Airbus. Flightline i Toulouse. Airbus' flytyper omfatter de tomotorers A318/319/320/321 (107-220 sæder), A330 (246-440 sæder) og A350 XWB (276-369 sæder), den firemotorers A340 (240-440 sæder) samt jumbojetten A380.

Airbus. Flightline i Toulouse. Airbus' flytyper omfatter de tomotorers A318/319/320/321 (107-220 sæder), A330 (246-440 sæder) og A350 XWB (276-369 sæder), den firemotorers A340 (240-440 sæder) samt jumbojetten A380.

Airbus, Airbus Industrie, selskab stiftet i 1970 for at samle europæisk flyindustris resurser i konkurrencen med de amerikanske producenter af civilfly. Airbus ejes af Airbus Group og har afdelinger i Europa, USA, Australien, Asien og Mellemøsten. Selskabet har været helejet af Airbus Group (indtil 2014 EADS) siden overtagelsen af britiske BAE Systems' ejerandel på 20 % i 2006.

Airbus' flytyper, som fx A320, er udstyret med et elektronisk styresystem (fly-by-wire), og alle har samme cockpitdesign, hvilket letter pilotkonverteringen mellem typerne. Delene til flyene bliver fremstillet i partnerfirmaerne, hvorefter slutmonteringen foregår i Toulouse, Hamburg og Tianjin.

I 2000 begyndte firmaet udvikling af A380, verdens hidtil største passagerfly, der fløj første gang i 2005. Airbus A380 har to etager, kapacitet til mellem 525 og 853 passagerer og flyver 15.700 km uden mellemlandinger. Flyet er 72,72 m langt, og vingerne har en spændvidde på 79,75 m.

Annonce

Airbus har siden fremstillet det brændstofbesparende A350 XWB, der fløj første gang i 2013. Flyet kan rumme 200-400 passagerer.

Airbus havde i 2013 en omsætning på 39,8 mia. euro.

Airbus' hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Illum Jørgensen, Søren Grauslund: Airbus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=34492