Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

RUF

Oprindelig forfatter PRJ Seneste forfatter Redaktionen

RUF, (fork.f. eng. Rapid Urban Flexible), dansk forslag til nyt trafikkoncept baseret på elektriske biler og busser, som både kan køre på almindelige veje og "ride" på en trekantet monorail. På skinnen kobles biler og busser sammen, så luftmodstanden og dermed energiforbruget reduceres. Elkøretøjerne strømfødes fra skinnen, hvorved batterierne samtidig oplades. Skinnekørslen vil foregå automatisk og vil være meget sikker i kraft af en særlig skinnebremse. Konceptet søger at kombinere bilens fleksibilitet med togets effektivitet og miljøfordele.

I 2000 stod en testbane klar i Ballerup ved København. Prøvekørsler her har bevist, at principperne bag RUF-systemet fungerer som ønsket. En plan for implementering af systemet i Hovedstadsområdet er udarbejdet, og en analyse af det forventede energiforbrug viser, at der vil være store energibesparelser forbundet med at pendle via RUF-systemet. Konceptet vækker i stigende grad international opmærksomhed.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Palle R. Jensen: RUF i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153170