Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kurvestyret tog

Oprindelig forfatter BCV Seneste forfatter sthornval

kurvestyret tog, tog, hvis vognkasse ved kørsel i en kurve hældes mod kurvens centrum, hvorved sideaccelerationens (centrifugalkraftens) påvirkning på passagererne reduceres, og komforten forbedres. Ved anlæg af jernbanestrækninger er det normalt i kurver at lægge den yderste skinne højere end den inderste. Forskellen mellem de to skinnestrenge kaldes overhøjden, hvis størrelse er bestemmende for, hvor hurtigt kurven kan passeres med en given sideacceleration; jo større overhøjde, jo større tilladelig hastighed uden væsentlig komfortforringelse for passagererne. Da langsomtkørende tog også skal kunne passere kurverne uden for stor kraftpåvirkning mod kurvens centrum, er der imidlertid en øvre grænse for overhøjdens størrelse, og en given kurverig strækning vil således have en maksimal tilladelig hastighed. Ønskes denne hævet, kan dette fx gøres ved at indsætte kurvestyrede tog, idet kurvestyringen giver samme effekt i kurverne som ekstra overhøjde.

Den almindeligste type kurvestyrede tog har aktiv styring, som ved hjælp af signaler fra accelerometre hælder vognkassen via elektriske, hydrauliske eller pneumatisk aktiverede mekanismer, når toget kører ind i kurven. De kendteste tog af denne type er det italienske Pendolino og det svenske X 2000 (se højhastighedstog). Talgotoget har i modsætning til de aktivt styrede systemer et passivt krængningssystem, der som følge af ophængningsgeometrien for vognkassen ved hjælp af sideaccelerationen selv hælder vognkassen mod kurvens centrum.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent C. Van: kurvestyret tog i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112445