Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kongevogne

Oprindelige forfattere Loevb og PThe Seneste forfatter Redaktionen

kongevogne, kongelige salonvogne, særlige jernbanevogne udelukkende til kongeligt brug. Sådanne har eksisteret i de fleste konge- og kejserdømmer. Almindelige salonvogne kan også være meget fornemt udstyret, men er ikke forbeholdt kongelige personer. Danmarks første egentlige kongevogn skænkedes i 1854 af den britiske jernbaneentreprenør Morton Peto til Frederik 7. ved åbningen af banen Flensborg-Husum. Vognen anvendtes i Jylland fra 1867. Til brug på Sjælland anskaffedes i 1871 en tyskbygget treakslet vogn, som især blev benyttet af Christian 9. Kongelig brug af disse to vogne ophørte i 1900, da en stor og meget fornem fireakslet danskbygget kongevogn blev taget i brug; denne benyttedes meget af Christian 10. I 1937 blev en ny- og danskbygget kongevogn taget i brug; den blev moderniseret 1983-84.

På Dronning Margrethes 60-års-fødselsdag i 2000 var DSBs gave en ny kongevogn. Den er oprindelig bygget i 1987 som konference- og udflugtsvogn, men ombygget til kongevogn på DSBs værksteder i Aarhus og ibrugtaget i efteråret 2001. Vognen er 26,4 m lang og indrettet med en stor salon samt sovekupéer til regentparret, to kupéer til gæster, badeværelser, tjenestekupeer og et pantry. Den er indrettet til at køre 200 km/h og har et strømforsyningsanlæg, så den kan køre over det meste af Europa. Den er malet i den specielle rødbrune farve, der kaldes H.M. marron (Hendes Majestæts marron).

Kongevognene fra 1871, 1900 og 1937 kan ses på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eilert Løvborg, Poul Thestrup: kongevogne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=109126