Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

De tidligste jernbaner

Oprindelig forfatter PThe Seneste forfatter Redaktionen

Jernbane. Den første jernbanestrækning i Danmark var København-Roskilde, åbnet 1847. H.G.F. Holm har malet denne akvarel af toget, der kører under jernbanebroen ved Carlsbergbryggeriet. Akvarellen findes på Carlsberg Museum.

Jernbane. Den første jernbanestrækning i Danmark var København-Roskilde, åbnet 1847. H.G.F. Holm har malet denne akvarel af toget, der kører under jernbanebroen ved Carlsbergbryggeriet. Akvarellen findes på Carlsberg Museum.

I Tyskland er der tradition for at henføre jernbanens oprindelse til 1500-t., da man begyndte at anvende træspor i minerne.

Vognhjulene var trisseformede, dvs. de havde på løbefladen en fure, som sikrede, at hjulet fulgte træskinnen.

En anden forløber er spor, hvor skinnerne var to L-formede træprofiler, der vendte mod hinanden, og hvor hjulene kørte på den vandrette del, mens den lodrette del, der vendte udad, sikrede, at vognen blev på sporet.

Annonce

Sådanne spor anvendtes ved engelske kulminer fra begyndelsen af 1700-t., idet de lettede arbejdet med at trække de tungtlastede vogne med kul fra minerne. Fra 1738 er der eksempler på, at træprofilerne erstattedes af støbejern.

Egentlige jernbaneskinner fremkom i 1789, da briten William Jessop i stedet for at anvende L-formede støbejernsprofiler gik over til at give vognhjulene indvendige flanger, så det var hjulenes form, der sikrede, at vognene blev på sporet.

Storbritannien

Det første fungerende damplokomotiv byggedes i 1804 af Richard Trevithick (se damplokomotiv (historie)). Anvendelsen af damplokomotiver ved minerne voksede under Napoleonskrigene, da priserne på hestefoder steg meget i forhold til kulpriserne, og anvendelse af lokomotiver som trækkraft derfor blev økonomisk fordelagtig, selvom de endnu var yderst ineffektive.

Normaliseringen af foderpriserne ved fredens indtræden bremsede udviklingen, men George Stephenson, der byggede sit første lokomotiv i 1814, fortsatte med at bygge stadig mere effektive lokomotiver og leverede i 1825 Locomotion til Stockton-Darlington-banen, som han fra 1822 ledede anlæggelsen af.

Formålet med projektet var ikke primært at forbinde de to byer, men at skabe en bane fra kulområdet ved West Auckland over Darlington midtvejs på strækningen til Stockton, hvortil der kunne sejles ad floden Tees.

Loven fra 1821 om banens anlæggelse gav hverken tilladelse til transport af passagerer eller anvendelse af lokomotiver. Det var heller ikke forudsat, at selskabet skulle eje vognene, men personer, der ønskede at transportere varer på jernbanen, skulle have deres vogne godkendt af selskabet og betale en afgift for at benytte sporene.

Motiveret af George Stephenson fik selskabet i 1823 gennemført en tillægslov, der tillod brugen af damplokomotiver på banen. Sporvidden blev 4 fod og 8 tommer, som George Stephenson var vant til at bruge fra sine minebaner, og med en ekstra halv tomme for at kompensere for unøjagtigheder var den senere normalsporvidde på 1435 mm skabt. På åbningsdagen 27.9.1825 var Locomotion det eneste lokomotiv. Desuden havde man 150 godsvogne til transport af kul og én personvogn.

Ved åbningen af strækningen Liverpool-Manchester 15.9.1830, hvis anlæg George Stephenson også havde ledet, skabtes der en jernbane, hvor der på forhånd også var kalkuleret med persontrafik.

Passagertilstrømningen blev her så stor, at man de første måneder ikke kunne transportere gods. Selvom de hestetrukne diligencer eller dagvogne mellem de to byer straks halverede prisen, var antallet af diligencer i drift mere end halveret inden årets udgang.

Med åbningen af jernbanen Liverpool-Manchester udbrød en veritabel jernbaneepidemi både i England og på kontinentet, og i USA var man allerede godt i gang.

Læs videre om Danmarks jernbaner.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Thestrup: De tidligste jernbaner i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=101230