Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danmarks jernbaner - samfundsmæssig betydning

Oprindelige forfattere Loevb og PThe Seneste forfatter Redaktionen

Fremvækst af byer har altid været nøje knyttet til kommunikationsveje og handel. Med jernbanernes udbredelse opstod nye kommunikationslinjer og dermed nye muligheder for dannelse eller udvikling af bysamfund.

Til jernbanerne er knyttet det specielle begreb stationsbyer, som typisk opstod ved stationer anlagt på et sted, hvor en væsentlig landevej krydsede banen. Kombinationen af jernbane og havn gav også særlige muligheder for fremvækst af bysamfund; byer som Esbjerg og Struer er eksempler herpå.

Indtil 1862 tillod næringslovgivningen principielt ikke handel og håndværk, bortset fra visse landhåndværk, uden for købstæderne, og helt frem til 1920 kunne ingen form for handel etableres frit på landet, hvis afstanden til nærmeste købstad var mindre end 11/2 mil (11,3 km).

Annonce

Succesrige stationsbyer opstod før 1920 derfor fortrinsvis ved stationer, som lå mere end 11,3 km fra nærmeste købstad; det var de såkaldte midtvejsbyer som fx Hedensted og Haslev.

Det skete dog også, at mindre provinsbyer, der med en jernbane blev forbundet med en større by, måtte konstatere, at handelen fra det opland, som havde ligget inden for hestevognsafstand, nu via jernbanen søgte til den store by. Mindre provinsbyer fik derfor ofte en lavere befolkningstilvækst end de større byer, efter at de havde fået jernbane. Hvis en købstad forsøgte at få lagt en jernbane ud i et landområde, der traditionelt var en anden købstads handelsområde, kaldtes det en rovbane.

Jernbanerne havde indtil lastbiltransportens gennembrud fra 1930'erne stor betydning for udviklingen af erhverv og produktion i de dele af landet, hvor havne ikke var inden for rækkevidde. Omlægningen af landbrugsproduktionen fra 1860'erne fra korneksport til eksport af animalske produkter forudsatte i høj grad anvendelsen af jernbanerne til hurtig transport af de letfordærvelige produkter til udførselshavnene.

Også kunstgødning og foderstoffer til landbruget og kul til andelsmejerierne transporteredes med jernbane fra havnene til forbrugsstederne. Tillige den danske fiskeeksport skete før lastbiltransportens gennembrud med jernbane.

Især fra mellemkrigstiden har anlæggelsen af nærtrafikbaner, først og fremmest ved København, og elektrificering af de eksisterende baner haft stor betydning for den geografiske udvikling ved fremvæksten af bysamfund, hvis beboere arbejder inde i storbyen.

I løbet af 1990'erne er der sket store ændringer inden for jernbaneområdet. Markedet for jernbanetrafik i Europa har pga. EU-direktiver været præget af liberalisering og deregulering (se liberalisering (transportområdet)). Konkurrencen, især inden for passagertogtrafik, er efter 2000 for alvor kommet i gang og forventes yderligere øget.

Der er ud over de store nationale jernbaneselskaber også en række nye private selskaber på markedet. De nationale selskaber er i en række lande blevet opdelt i infrastruktur- og operatørselskaber og sidstnævnte ofte tillige i et passagertrafik- og et godsoperatørselskab (fx DSB og Railion Denmark).

Fra 1.1.1999 blev der åbnet for fri konkurrence på det danske jernbanenet for godstrafik, og fra 1.1.2000 gradvis også for passagertrafik. Således vandt Arriva udbuddet af 15% af togtrafikken i Danmark og har fra 2003 drevet strækningerne Århus-Langå-Viborg-Struer, Struer-Thisted, Struer-Holstebro-Skjern, Århus-Skanderborg-Silkeborg-Herning, Herning-Skjern-Esbjerg og Esbjerg-Bramming-Tønder.

På trods af energi- og miljøhensyn, som ellers spiller en stor rolle for jernbanens udvikling, har der internationalt været stor udbygning af højhastighedstognet. I Danmark er der dog med de begrænsede afstande indtil videre ikke fundet de samme behov for højhastighedstog som i de store europæiske lande.

Langdistancetog (IC) i Danmark vil således maksimalt køre med 200 km/h. Ifølge DSBs planer bliver der imidlertid for disse tog tale om en hyppigere frekvens end hidtil (halvtimesdrift) med nyanskaffede IC4-tog.

Læs videre om danske jernbaners trafikale betydning og billetsystem.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eilert Løvborg, Poul Thestrup: Danmarks jernbaner - samfundsmæssig betydning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=186353