Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danmarks jernbaner - jernbanearkitektur

Oprindelige forfattere Loevb og ThKap Seneste forfatter Redaktionen

Jernbane. Holstebro Station tegnet af arkitekten bag stort set alle statsbanernes bygninger frem til 1892, N.P.C. Holsøe. Stationen blev opført 1865-66 og var en af de væsentligste mellemstationer på den vestjyske længdebane Struer-Esbjerg. Forrest i billedet, der er fra ca. 1900, ses bl.a. to postfunktionærer og bag dem dagvognen, den eneste offentlige personbefordring mellem Holstebro og Herning, indtil banen mellem de to byer åbnedes i 1904. I denne forbindelse erstattedes stationsbygningen af den nuværende stationsbygning tegnet af Heinrich Wenck.

Jernbane. Holstebro Station tegnet af arkitekten bag stort set alle statsbanernes bygninger frem til 1892, N.P.C. Holsøe. Stationen blev opført 1865-66 og var en af de væsentligste mellemstationer på den vestjyske længdebane Struer-Esbjerg. Forrest i billedet, der er fra ca. 1900, ses bl.a. to postfunktionærer og bag dem dagvognen, den eneste offentlige personbefordring mellem Holstebro og Herning, indtil banen mellem de to byer åbnedes i 1904. I denne forbindelse erstattedes stationsbygningen af den nuværende stationsbygning tegnet af Heinrich Wenck.

De første jernbaner i Danmark blev anlagt af britiske entreprenører med brug af danske håndværkere ved opførelsen af stationsbygningerne; hovedbygningerne i Roskilde (1847-48) og Sorø (1856) er eksempler herpå.

I sidste halvdel af 1800-t. satte især to arkitekter deres præg på den danske jernbanearkitektur. J.D. Herholdts brug af italiensk inspireret murstensarkitektur i Københavns anden hovedbanegård (1863-64; nedrevet 1916) fik stor betydning for stationernes udseende i slutningen af 1800-t.

Således for N.P.C. Holsøe, der udviklede den typiske købstadsstation med pavilloner og en trekantgavl med ur som Silkeborg (1871), Varde (1874) og Thisted (1882).

Annonce

I 1894 afløste Heinrich Wenck N.P.C. Holsøe som DSBs hovedarkitekt, og med flere end 300 bygninger bag sig, deriblandt Københavns Hovedbanegård (1904-11), er han den mest produktive danske jernbanearkitekt. Stationer som Kystbanens (1897), Esbjerg (1903) og Holstebro (1905) er karakteristiske for Wenck, der var inspireret af Martin Nyrops nationalromantik.

Heinrich Wenck fik stor betydning for den næste generation af arkitekter, der efterlyste en bedre arkitektur i stationsbyerne (se Bedre Byggeskik); anerkendte arkitekter kom derfor til at stå for bygningerne til det store antal private jernbaner, som blev anlagt 1910-30.

Eksempler herpå er Ulrik Plesners stationer til Ørnhøjbanen (1911) og Kay Fiskers og Aage Rafns til Gudhjembanen (1916). K.T. Seest (1879-1972), DSBs chefarkitekt 1922-49, stod for de funktionalistiske S-togs-stationer som Vesterport (1934) og Vanløse (1934).

Der opføres stadig stationsbygninger dels til S-banen, dels i form af større anlæg som Høje Taastrup Station (1986) og de i 1997 indviede stationsbygninger ved Storebælt.

Læs videre om jernbanefærger.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eilert Løvborg, Thomas Kappel: Danmarks jernbaner - jernbanearkitektur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=101237