Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Samuel Morton Peto

Oprindelig forfatter PThe Seneste forfatter sthornval

Samuel Morton Peto, 4.8.1809-13.11.1889, britisk ingeniør og jernbaneentreprenør, med opgaver i Europa og i flere oversøiske lande. Peto blev baronet i 1855 som tak for den forsyningsbane, han under Krimkrigen på rekordtid anlagde fra havnen ved Balaklava til den engelske belejringshær uden for Sevastopol. I det danske monarki opererede Peto i konsortiet Peto, Brassey & Betts og anlagde først i 1854 den sydslesvigske jernbane og 1859-69 alle de statslige hovedlinjer i Jylland og på Fyn samt 1864-67 strækningen Flensburg-Vamdrup med sidelinjer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Thestrup: Samuel Morton Peto i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=141386