Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kobling

Oprindelig forfatter NJBJ Seneste forfatter Redaktionen

kobling, mekanisk indretning, som kan sammenknytte og afbryde forbindelse mellem bevægelige komponenter, fx motor og gearkasse i et køretøj. I langt de fleste biler anvendes en kobling, der består af to trykplader, som af fjedre presses hårdt mod hinanden. Mellem pladerne er der indskudt en tynd koblingsplade med en slidstærk belægning på begge sider. Den ene trykplade roterer med motoren, mens den anden samt koblingspladen er forbundet med gearkassen. Vha. koblingspedalen kan pladerne trækkes fra hinanden, således at forbindelsen afbrydes. I lastbiler og entreprenørmateriel anvendes ofte en kobling med flere koblingsplader.

En sjældnere anvendt kobling er centrifugalkoblingen, hvor et sæt klodser under rotation slynges mod det indvendige af en tromle og derved trækker tromlen med rundt. Når rotationshastigheden nedsættes, trækker fjedre klodserne tilbage, hvorved sammenkoblingen automatisk ophører. Se også væskekobling.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Jonassen: kobling i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=107732