Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Toyota Motor Corporation

Oprindelige forfattere NJBJ og OWD Seneste forfatter Redaktionen

Toyota Yaris.

Toyota Yaris.

Toyota Motor Corporation, japansk industrikoncern, der er Japans største og en af verdens største bilproducenter.

Bilfirmaet begyndte 1933 som en afdeling i Toyoda Automatic Loom Works, der var grundlagt af Toyoda Sakichi (1867-1930) og bl.a. fremstillede vævemaskiner. Det blev et selvstændigt firma i 1937.

De første biler var stærkt præget af amerikansk bilkonstruktion, bl.a. Crown, den første model, som blev eksporteret. Eksporten til USA begyndte i 1957, mens de første biler i Europa blev solgt i Danmark i 1963.

Annonce

I løbet af 1960'erne blev Toyotas modeller mindre samt mere europæiskprægede, og firmaet voksede til i 1980'erne at være verdens største bilproducent.

Koncernen har fabrikker i Asien, Australien, Afrika, Europa samt Nord- og Sydamerika og producerede i 2009 ca. 7,05 mio. motorkøretøjer af mærkerne Toyota, Lexus, Hino og Daihatsu. Firmaet havde 2010 i alt 320.590 ansatte.

Læs også om byen Toyota.

Toyota Motor Corporations hjemmeside

Toyota Danmark A/S' hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Jonassen, Ove W. Dietrich: Toyota Motor Corporation i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=173418