Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Subaru

Oprindelige forfattere MMHK og OWD Seneste forfatter Redaktionen

Subaru har haft stor succes i rallysport med bl.a. tre verdensmesterskaber for konstruktører 1995-97. Her ses spanieren Carlos Sainz (f. 1962) i en Subaru Impreza på andendagen af Monte Carlo-rallyet i 1995. Subaru, hvis biler alle har boksermotor, er verdens største producent af firehjulstrukne køretøjer; de sælges især i USA, hvor markedet for fritidsorienterede køretøjer (såkaldte sports utility vehicles — SUV) er betydelig større end i fx Europa. I 2000 købte General Motors 20% af aktierne i Fuji Heavy Industries for at få del i Subarus firehjulsteknologi.

Subaru, japansk bilproducent grundlagt 1958 af Fuji Heavy Industries Ltd., der bl.a. fremstiller busser, fly og udstyr til jernbane- og rumfartsindustrien. Subaru producerede i begyndelsen små, billige folkebiler. I 1972 kom en nyskabende personbil med firehjulstræk, hvad der hidtil havde været forbeholdt terrængående køretøjer (off-roaders). I 1999 indgik Subaru en strategisk alliance med General Motors, som i 2005 ejer 20% af Fuji Heavy Industries. Subaru producerede i 2005 481.000 biler, heraf 79% firehjulstrukne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michel Mehlby Holst Kristensen, Ove W. Dietrich: Subaru i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=166521