Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rootes

Oprindelig forfatter NJBJ Seneste forfatter Redaktionen

Rootes, britisk bilkoncern dannet i 1930'erne af brødrene Reginald (1896-1977) og William Rootes (1894-1964), der ejede Storbritanniens største bilforhandlerfirma. I 1931 opkøbte de Humber, Hillman og Commer og i 1935 Sunbeam og Talbot. Efter 2. Verdenskrig gennemførte koncernen en stram rationalisering, således at et stort antal komponenter var fælles for alle koncernens bilmærker, og der blev satset stærkt på eksport. I 1955 blev mærket Singer overtaget. Trods disse tiltag gik det økonomisk dårligt, og Rootes blev i 1967 overtaget af Chrysler, som i 1970 ændrede navnet til Chrysler UK Ltd. Samtidig forsvandt koncernens bilmærker. Chrysler UK blev 1978 overtaget af Peugeot.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Jonassen: Rootes i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=152531