Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

DKW

Oprindelig forfatter NJBJ Seneste forfatter Redaktionen

DKW, Dampfkraftwagen, tysk bil- og motorcykelfabrik grundlagt som maskinfabrik i 1906 af danskeren Jørgen Skafte Rasmussen.

Navnet DKW opstod som følge af eksperimenter under 1. Verdenskrig med dampdrevne biler. Fra 1922 byggede fabrikken motorcykler og fra 1929 biler. Virksomheden indgik i 1932 i den nydannede koncern Auto Union bestående af Audi, DKW, Horch og Wanderer.

DKW var pioner med hensyn til anvendelse af totaktsmotorer, og i 1930'erne var DKW verdens største producent af motorcykler.

Annonce

Virksomheden blev genskabt efter krigen og producerede fra 1949 biler og motorcykler i fortsættelse af førkrigstidens tradition. DKW blev i 1958 købt af Daimler-Benz AG (se Daimler AG) og i 1965 videresolgt til Volkswagen, som nedlagde mærket DKW.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Jonassen: DKW i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=65589