Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

DAF

Oprindelig forfatter NJBJ Seneste forfatter Redaktionen

DAF, hollandsk bil- og lastvognsfabrik, grundlagt 1932, da Hub og Wim van Doorne ændrede navnet på deres fabrik for bl.a. stålskabe til Van Doorne Aanhangwagen Fabriek; hurtigt derefter startede produktionen af lastbiler. I 1954 begyndte arbejdet med en lille personbil med automatisk transmission (Variomatic), og i 1958 kom DAF 600 på markedet, en lille firepersoners bil med luftkølet tocylindret motor. Den vakte opsigt på grund af sin automatiske tandremstransmission med remskiver med variabel radius, styret af undertrykket i motorens indsugning. I 1975 blev personvognsproduktionen overtaget af Volvo, som hurtigt afskaffede Variomatic-transmissionen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Jonassen: DAF i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60421