Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

British Motor Corporation

Oprindelige forfattere NJBJ og OWD Seneste forfatter Redaktionen

British Motor Corporation, BMC, britisk bilproducent, dannet i 1952 ved sammenslutning af Austin og Nuffield. Foruden Morris og M.G. omfattede Nuffield også Riley og Wolseley, som Nuffields ejer, William Morris, havde opkøbt i løbet af 1930'erne.

Ved sin dannelse var BMC verdens fjerdestørste bilproducent efter de amerikanske General Motors, Ford og Chrysler. I løbet af 1950'erne gennemførte BMC en omfattende rationalisering af produktionen, således at koncernens fem bilmærker kun adskilte sig ved udstyrsdetaljer.

BMC blev i 1966 sluttet sammen med Jaguar og Pressed Steel til British Motor Holdings, som igen i 1968 blev sammensluttet med Leyland (Alvis, Triumph og Rover) til British Leyland, senere Rover Group, som i 1994 blev købt af BMW, men i 2000 opdelt og solgt i flere enheder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Jonassen, Ove W. Dietrich: British Motor Corporation i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=51083