Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

motorcykel

Oprindelig forfatter NJBJ Seneste forfatter Redaktionen

Motorcykel. Opbygning af en traditionel motorcykel med luftkølet motor. Modellen, Kawasaki Zephyr 750, har en firecylindret motor på 738 cm3 og en tophastighed på 195 km/h.

Motorcykel. Opbygning af en traditionel motorcykel med luftkølet motor. Modellen, Kawasaki Zephyr 750, har en firecylindret motor på 738 cm3 og en tophastighed på 195 km/h.

motorcykel, tohjulet motorkøretøj med en egenvægt på højst 400 kg. I Danmark er køretøjer med et slagvolumen på højst 50 cm3 og en tophastighed på under 30 km/h kategoriseret som knallerter, og trehjulede motorkøretøjer på højst 400 kg som motorcykler.

I 1994 indførtes en fælles EU-kategori, de såkaldte EU-knallerter, som må køres med såvel bil- som motorcykelkort, og som har en tophastighed på 45 km/h. Til knallerter kræves ikke kørekort, mens der til motorcykler kræves særligt motorcykelkørekort, som kan opnås ved det fyldte 18. år. Førere under 21 år med mindre end to års erfaring må ikke køre motorcykler med en effekt på over 25 kW (ca. 34 hk).

Motorcykler kan opdeles i fire hovedtyper: Touring- eller landevejsmaskiner, som er udviklet af sportscykler beregnet til væddeløb på landevej; høje og lette maskiner, udviklet af cykler til terrænløb; store langtursmaskiner, inspireret af amerikansk motorcykeltradition, samt scootere, der opstod i Italien efter 2. Verdenskrig. Motorcyklers størrelse angives almindeligvis ved motorens slagvolumen, som kan være fra 50 cm3 til over 1000 cm3.

Annonce

Teknik

Traditionelt har motorcykler været opbygget over et slagloddet rørstel, men stadig flere opbygges over en svejset gitterkonstruktion af tyndvæggede rør eller en bærende ramme af støbt aluminium.

Hjulene er ophængt i gafler, der kan fjedre i forhold til stellet; baggaflen er oftest en svinggaffel, en bagudrettet gaffel hængslet i stellet, mens forhjulet er anbragt i en teleskopgaffel bestående af to teleskopiske rør med indbyggede fjedre og støddæmpere. På enkelte konstruktioner ses ensidigt ophængte hjul, dvs. at gaflerne kun har ét ben.

Bremserne er hydrauliske skivebremser, på de større maskiner ofte med to skiver på forhjulet. Kun på ældre konstruktioner ses stadig mekaniske tromlebremser.

Hjulene er støbt i letmetal, og motoren næsten altid en firetaktsmotor; totaktsmotorer ses nu kun i nogle af de mindste maskiner. I touringmaskiner er motoren ofte to- eller trecylindret, i lette maskiner encylindret, mens store motorcykler kan have op til seks, i ekstreme tilfælde otte cylindre.

Mens luftkøling tidligere var næsten enerådende, er langt de fleste større motorer i dag vandkølede. Transmissionen foregår via kæde, kardanaksel eller, ved lavtbelastede motorer, tandrem.

Historie

Gottlieb Daimlers første motorkøretøj (1885) var et tohjulet køretøj med en træramme, men den første praktisk anvendelige motorcykel blev bygget af bilproducenterne Albert de Dion (1856-1946) og Georges Bouton (1847-1938) i 1897.

I det første årti af 1900-t. blev motorcyklen populær, og mange cykelproducenter fremstillede motorcykler med motorer købt udefra. Under 1. Verdenskrig beviste motorcyklen sin anvendelighed, og flere fabrikker mangedoblede deres produktion. Der opstod store motorcykelfabrikker i de fleste europæiske lande samt USA.

I denne udvikling ydede Danmark to bemærkelsesværdige bidrag. Det ene var den teknisk meget originale Nimbus-motorcykel, mens det andet var bil- og motorcykelfabrikken DKW, som blev opbygget i Tyskland af Jørgen Skafte Rasmussen.

I mellemkrigsårene deltog næsten alle producenter i motorsport for at bevise deres produkters effektivitet og holdbarhed, og motorcyklerne gennemløb en voldsom teknisk udvikling mht. især driftssikkerhed og betjening.

I 1950'erne mødte motorcykelproduktionen voldsom konkurrence fra bilerne, og i løbet af 1960'erne forsvandt næsten alle europæiske producenter, mens den voksende japanske motorcykelindustri overtog det resterende marked med en række meget moderne konstruktioner. Fra at være et billigt transportmiddel har motorcyklen udviklet sig til i dag at være overvejende et fritids- og fornøjelsesredskab.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Jonassen: motorcykel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127952