Gaffel, på sejlskibe det øverste rundholt, som holder et gaffelsejl udspilet. Rundholtets forreste ende er lavet som en togrenet gaffel, der griber så løst om masten, at rundholtet kan svinge sideværts samt glide op og ned ad masten, når gaffelsejlet skal sættes eller bjerges. Se også sejl.