Agterspejl af orlogsskibet Prins Wilhelm på 50 kanoner, konstrueret af C.E. von Stöcken og søsat fra Nyholm i København 15.10.1696. Samtidig tegning.

.

Agterspejlet er den plane eller næsten plane flade samt den underliggende, ret komplicerede tømmerkonstruktion, der normalt afsluttede og lukkede agterskibet i større træskibe.

Agterspejlet var sædvanligvis forsynet med vinduer og kunne endvidere have åbne gallerier, såkaldte vægtergange. Især datidens større krigsskibe havde ofte agterspejle, der var overdådigt udsmykket med forgyldt træskærerarbejde, der stod som et synligt udtryk for monarkens magt og formåen. Disse agterspejle var ikke praktiske, men tværtimod sårbare, især ved langskibs beskydning, så de blev ved trækrigsskibsperiodens slutning i midten af 1800-tallet bygget mindre for til sidst at forsvinde fra skibskonstruktionerne. Mindre sejlskibe med jagtskrog byggedes dog fortsat med agterspejl, ligesom det stadig findes på lystfartøjer, hvor man ønsker at kombinere det lange skrogs undervandslinjer med en relativt kort totallængde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig