Observationer, (af lat. observatio 'iagttagelse', af observare, se observabel), til søs terrestriske eller astronomiske målinger for at kunne etablere stedlinjer mhp. positionsbestemmelse (se navigation) og for at konstatere kompassets devierende misvisning (se kompas). Før radioens tid anvendtes observationer også til bestemmelse af kronometrets stand.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.