Et håndlod er et instrument til måling af vanddybder. Det består af en afmærket line med et aflangt, konisk blylod på ca. 5 kg. Monteret på en lodline kastes det fremover (ved såkaldt lodskud), og dybden aflæses, når lodlinen står lodret. Linen skal være afmærket med indsatte snore- eller læderstrimler, således at karakteren og antallet af disse angiver dybden.

Loddet har en udboring i bundfladen, hvor man kan anbringe talg eller voks, sådan at man samtidig med dybdemålingen kan optage prøver fra havbunden.

Ved større dybder end ca. 30 m benyttes et tungere lod på ca. 20 kg, dybdeloddet.

Håndloddets historie

Håndloddet er et meget gammelt instrument, som kendes allerede fra 2500 f.v.t. fra en afbildning i en egyptisk kongegrav. Loddets udformning synes ikke at have ændret sig meget siden; det vides dog ikke, om de ældste af oldtidens håndlod også havde huller til bundprøver.

Håndlod og dybdelod har igennem historien været uundværlige hjælpemidler under sejlads i ukendt farvand samt ved nedsat sigtbarhed. Begge lodtyper forudsatte dog, at skibets fart var lav, når der skulle foretages lodskud.

I løbet af 1800-tallet udvikledes derfor instrumenter, der kunne benyttes, selvom skibet gjorde nogen fart (se dybdemåler), og i moderne tid er håndloddet stort set afløst af det nøjagtigere og lettere betjente ekkolod.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig