container

I starten drejede containertransport på land sig alene om trafik til og fra udskibningshavnene, idet søcontaineren på grund af sin bredde på 2,44 m ikke kunne udnyttes effektivt, hvis man skulle anvende EUR-pallen (0,8×1,2 m) (Europa-pallen), som blev brugt af de europæiske transportfirmaer, inkl. jernbaneselskaberne. For at kunne overføre containerens fordel til landtransport udvikledes "binnencontaineren" (landcontaineren); denne er med en bredde på 2,5 m bedre egnet til transport af EUR-pallen.

DSB anskaffede i midten af 1970'erne en stor serie af disse containere, og firmaet Intercontainer oprettede en "containerpool", hvor de fleste europæiske jernbaner indskød containere til fælles afbenyttelse. Landcontainerens betydning er dog blevet mindre efter udviklingen af veksellad.

Den første større containertrafik, DSB var involveret i, var mellem Glostrup og Göteborg i slutningen af 1950'erne. Også DFDS' omlægning af Englandstrafikken til ro-ro-drift (roll-on-roll-off), der indebar baneforbedring mellem Esbjerg og København, var blandt DSB's første containertransportopgaver.

Næsten al godstransport med fly foregår på paller eller i containere. Af hensyn til vægten er flycontainere fremstillet af lette materialer som aluminium eller med aluminiumrammer og sider af plexiglas. For at udnytte pladsen optimalt har flycontainere størrelse og form efter de enkelte flytypers lastrum.

En typisk container til anbringelse i lastrummet under passagerdækket i fx en Boeing 767 rummer 7,1 m³ og er specielt udformet til at fylde lastrummet optimalt. Containerens maksimale vægt med last er 2450 kg (med en egenvægt på 127 kg).

Se også fragtflyvning, godstransport og linjefart.