Anders Helgstrand, 16.10.1918-11.8.1985, dansk-svensk luftfartsmand. Helgstrand havde været pilot i det svenske flyvevåben, testpilot hos Saab og trafikflyver i SAS, da han i 1962 blev flyvechef i det danske charterselskab Sterling Airways. I 1965 blev han teknisk direktør, og 1966-80 var han administrerende direktør. Under hans dynamiske ledelse blev Sterling Airways et af Europas største charterselskaber. I 1971 blev han dansk statsborger.
Anders Helgstrand
Faktaboks
Anders Helgstrand
- Født
- 16. oktober 1918
- Død
- 11. august 1985
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.