Privatbane, jernbane, som driver offentlig person- og/eller godstransport, men helt eller delvis ejes af andre end staten; statens ejerandel kunne oprindelig være over 50%, men denne ejerandel er fra 2000 overtaget af amtskommunerne og fra 2007 af regionerne.

Betegnelsen privatbane bruges ikke om baner, som kun betjener en sluttet kreds, fx industribaner, som på en industrivirksomheds område betjener denne, eller om de tidligere eksisterende roebaner.

I Danmark har anlæggelse af privatbaner efter 1848 forudsat vedtagelse af en lov, hvori den enkelte banes anlæggelse er hjemlet, også selvom baneanlæggelsen sker helt uden statslig støtte.

Danmarks første jernbane, København-Roskilde (åbnet 1847), var en privatbane ejet af aktieselskabet Sjællandske Jernbaneselskab, hvori staten oprindelig ikke ejede aktier. Aktierne til banens fortsættelse til Korsør kunne dog først sælges, da staten garanterede aktionærerne en 4% forrentning.

Sådan finansieredes også de øvrige banestrækninger på Sjælland til 1880, da staten efter i en årrække at have opkøbt aktier indløste selskabet. I Jylland anlagdes banerne fra begyndelsen som statsbaner, men blev i den første periode (1862-67) drevet af det private aktieselskab Det Danske Jernbane-Driftsselskab; herefter overtog staten selv driften.

Fra 1869 anlagdes privatbaner ejet af andre end Sjællandske Jernbaneselskab. Enkelte af banerne var rent private, men de fleste med en eller anden form for statsstøtte. Et meget stort antal baner blev anlagt i henhold til de tre store privatbanelove vedtaget i 1894, 1908 og 1918. For hovedparten af disse privatbaner tegnede staten 50% af aktiekapitalen, for enkelte baner mere, således fx i Skagensbanen 67%.

Efter 1. Verdenskrig blev der kun anlagt få privatbaner, og stort set alle de eksisterende fik alvorlige økonomiske problemer pga. konkurrence fra person- og varetransport med biler. Der har været omkring 70 privatbaner i Danmark.

Længden af privatbanenettet i Danmark kulminerede i 1931 med 2781 km mod et statsbanenet på 2509 km. Under benzinmanglen under 2. Verdenskrig fik privatbanerne en renæssance, men i efterkrigstiden satte nedlæggelserne igen ind. Fra 1972 har antallet af privatbaner ligget stabilt på 13: fem i Jylland, en på Lolland og syv på Sjælland.

I 2000 overtog amtskommunerne statens ejerandele i privatbanerne, som blev omdannet til syv jernbanevirksomheder organiseret som aktieselskaber. I forbindelse med implementeringen af kommunalreformen, som trådte i kraft 1.1.2007, blev privatbanerne underlagt de nye regionale trafikselskaber, som er hovedaktionærer, idet gennemsnitlig kun 10% af aktiekapitalen er på private hænder.

De syv selskaber var: Nordjyske Jernbaner A/S, Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane A/S, Vestbanen A/S , A/S Hads-Ning Herreders Jernbaner, A/S Lollandsbanen, Vestsjællands Lokalbaner A/S og Hovedstadens Lokalbaner A/S (Lokalbanen A/S).

Fra 1.1.2009 er de syv selskaber under regionerne sammenlagt til fem privatbaneselskaber:

Region Nordjylland: Nordjyske Jernbaner A/S, som er en sammenslutning af A/S Hjørring Privatbaner (Hjørring-Hirtshals) og Skagensbanen A/S (Frederikshavn-Skagen).

Region Midtjylland: Midtjyske Jernbaner A/S, som er en sammenslutning af A/S Hads-Ning Herreders Jernbaner (Odderbanen) og Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbaner A/S (Lemvigbanen).

Region Syddanmark: Vestbanen A/S, som omfatter Varde-Nørre Nebel-jernbanen (drives af Arriva Tog A/S).

Region Sjælland: Regionstog A/S, som er en sammenslutning af Vestsjællands Lokalbaner A/S (Odsherredsbanen (Holbæk-Nykøbing Sjælland) og Tølløsebanen (Tølløse-Høng-Slagelse)), A/S Lollandsbanen (Nykøbing Falster-Nakskov) og Østbanen (Køge-Faxe Ladeplads/Rødvig). Sidstnævnte er overført fra de nordsjællandske privatbaner, dvs. fra Region Hovedstaden til Region Sjælland. Trafikselskabet Movia er hovedaktionær i Regionstog A/S.

Region Hovedstaden: Lokalbanen A/S, som omfatter Frederiksværkbanen (Hillerød-Frederiksværk-Hundested), Gribskovbanen (Hillerød-Gilleleje, Hillerød-Tisvildeleje), Hornbækbanen (Helsingør-Gilleleje), Nærumbanen (Jægersborg-Nærum) og den tidligere DSB-strækning Lille Nord (Hillerød-Snekkersten(-Helsingør)). Hovedstadens Lokalbaner A/S er herefter et datterselskab under Lokalbanen A/S, hvor Trafikselskabet Movia er hovedaktionær.

I forbindelse med, at regionerne og de regionale trafikselskaber har overtaget de såkaldte privatbaner, er der for disse baner også indført betegnelsen regionsbane. Banerne har tidligere også været kaldt amtsbaner eller lokalbaner.

Se også jernbane.

Danmarks privatbaner
åbnet (nogle baner består af flere strækninger, åbnet på forskellige tidspunkter; årstallet angiver åbningen af den første strækning) strækning længde (km) passagerer (1000) 1998
1890 Skagensbanen (SB) Skagen-Frederikshavn 39,7 570
1925 Hirtshalsbanen (HP) Hirtshals-Hjørring 17,9 508
1879 Lemvigbanen (VLTJ) Thyborøn-Vemb 59,5 170
1884 Odderbanen (HHJ) Odder-Aarhus 26,5 1006
1903 Vestbanen (VNJ) Nørre Nebel-Varde 37,6 248
1899 Odsherreds Jernbane (OHJ) Nykøbing S-Holbæk 49,6 1084
1901 Høng-Tølløse Jernbane (HTJ) Tølløse-Slagelse 50,8 548
1906 Helsingør-Hornbæk-Gilleleje-banen (HHGB) Gilleleje-Helsingør 24,5 1075
1880 Gribskovbanen (GDS) Gilleleje-Hillerød og Tisvildeleje-Hillerød 42,0 1792
1897 Frederiksværkbanen (HFHJ) Hundested-Hillerød 39,0 1714
1900 Nærumbanen (LNJ) Nærum-Jægersborg 7,8 1215
1879 Østbanen (ØSJS) Fakse Ladeplads-Hårlev og Rødvig-Hårlev-Køge 49,6 837
1874 Lollandsbanen (LJ) Nakskov-Nykøbing F 50,7 888
i alt 495,2 11655

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig