Boulevardbanen, den 2,9 km lange firesporede jernbanestrækning mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport station. De 1,4 km af banen er anlagt i tunnel, resten i udgravning. Strækningen blev taget i brug 1917, hvorefter togene fra Helsingør, Hillerød og Klampenborg kunne føres ind til den nuværende hovedbanegård (Københavns tredje). De siden 1934 tilkomne S-banelinjer benytter sammen med kystbanetrafikken næsten alle Boulevardbanen, der på hverdage passeres af op mod 1300 tog. Se også S-bane.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.