.

Honda, japansk bil- og motorcykelproducent, grundlagt 1946 som teknisk forskningsinstitut af Soichiro Honda (1907-91); omdannet 1948 til Honda Motor Co.

De første år producerede Honda knallerter, men allerede i begyndelsen af 1960'erne var virksomheden blevet verdens førende producent af motorcykler, og 1963 kom den første bil.

Honda har gennem årene deltaget meget aktivt i motorsport med både biler og motorcykler. Virksomheden har afdelinger over hele verden og producerer bl.a. biler i Japan, USA, Thailand og Storbritannien og motorcykler i Japan, Thailand, Italien, Spanien og Frankrig. Endvidere produceres bl.a. haveredskaber, fx plæneklippere, og påhængsmotorer.

Firmaet beskæftigede i 2005 138.000 personer og havde en omsætning på 80,5 mia. dollar med en produktion på 3,2 mio. biler og 10,5 mio. motorcykler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig