Henry J. Kaiser, Henry John Kaiser, 9.5.1882-24.8.1967, amerikansk industrimand. I 1930'erne var han involveret i flere store entreprenørvirksomheder, der bl.a. byggede Grand Coulee Dam og Hoover Dam. Kaiser organiserede under 2. Verdenskrig bygningen af fragtskibe i serieproduktion, de såkaldte Liberty-både. I 1945 dannede han sammen med J.W. Frazer (1894-1973) fra bilfabrikken Willys bilfirmaet Kaiser-Frazer Corporation. I 1953 blev firmaet sluttet sammen med Willys; det ophørte i 1956. Kaiser havde endvidere interesser i aluminium-, stål-, cement- og elektronikindustrien.
Henry J. Kaiser
Faktaboks
Henry J. Kaiser
- Født
- 9. maj 1882
- Død
- 24. august 1967
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.