Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Clément Ader

Oprindelig forfatter HKo Seneste forfatter Redaktionen

Clément Aders Avion III-fly er udstillet i Musée national des Arts et Metiers i Paris. Det er bygget af træ og stof med to propeller drevet af en dampmaskine. Ader hævdede at have fløjet 300 m med flyet i 1897.

Clément Aders Avion III-fly er udstillet i Musée national des Arts et Metiers i Paris. Det er bygget af træ og stof med to propeller drevet af en dampmaskine. Ader hævdede at have fløjet 300 m med flyet i 1897.

Clément Ader, 2.4.1841-5.3.1925, fransk opfinder og flypioner. Den første, der løftede sig fra jorden i et fartøj tungere end luften, da han 9.10.1890 fløj ca. 50 m med det dampdrevne, flagermuslignende fly Éole i en højde af ca. tyve centimeter. Der var imidlertid ikke tale om en kontrolleret flyvning, der kunne få nogen fremtidig, praktisk betydning. Clément Ader hævdede desuden i 1906 at have fløjet 300 m i 1897 med sit fly Avion III. Ingen af flyvningerne er dog officielt anerkendt.

Både den franske aeronaut og flyhistoriker Charles Dollfus (1893-1981) og den engelske flyhistoriker Charles H. Gibbs-Smith (1909-81) bestred, at Clement Ader fløj i 1897, og Gibbs-Smith skrev herom i Clément Ader – his flight claims and his place in history (1968).

Se også flyvemaskine (historie).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Kofoed: Clément Ader i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=32895