Kalfatring, tætning af træskibsskrog og dæk.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kalfatring er afledt af nederlandsk kalfateren, af fransk calfater, måske af arabisk qalfata 'tætne, pakke'.

Kalfatring udføres ved at drive tjæret værk (opflosset hamp) ind i nådderne mellem plankerne og derefter forsegle værket med beg, der i smeltet tilstand hældes i nådden. Når begen er størknet, skrabes det overskydende af.

I dag bruges ofte kunstharpiks eller andre syntetiske materialer i stedet for beg.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig