Karavel.

.

Karavel.

.

En karavel er et to-tremastet sejlskib med latinersejl, som menes at være udviklet i Portugal i 1300-tallet og blev brugt til de store portugisiske opdagelsesrejser.

Faktaboks

Etymologi
Ordet karavel kommer af fransk caravelle, afledt af græsk karabos 'krebs, båd', jf. nygræsk karavi 'skib'.

Columbus' to ledsageskibe, Niña og Pinta, menes at have været karaveller. Skroget havde agterspejl og var slankt med lille dybgang. Klædningsplankerne var, som det var almindeligt i Middelhavsområdet, lagt kant mod kant, og skibstypen formodes at have givet navn til denne byggemetode, kravelbygning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig