Faktaboks

H.N. Andersen

Hans Niels Andersen

Født
10. september 1852
Død
30. december 1937

H.N. Andersen på sit kontor i ØKs hovedsæde i København. Globussen bag etatsråden var ikke bare pyntelig staffage, men repræsenterede, hvad han anså for sit virkefelt. En vision, som han realiserede og i sine erindringsbøger Tilbageblik og Udvikling (1919 og 1929) formulerede i ordene "Jorden er ikke større, end at den kan omspændes af Tankerne".

.

H.N. Andersen var en dansk erhvervsmand og grundlægger af Østasiatisk Kompagni (ØK).

Fra Nakskov til Bangkok

H.N. Andersen blev født i et arbejdsmandshjem i Nakskov. 20 år gammel og udlært som skibsbygger stak han til søs og blev matros, selvlært styrmand og skipper. I 1873 slog han sig ned i Bangkok, hvor han arbejdede for kong Chulalongkorn, indtil han i 1884 stiftede firmaet Andersen og Co., der bl.a. handlede med skibsforsyninger. Tanken om at etablere en dansk-østasiatisk forbindelse og igen gøre København til centrum for Nordeuropas handel med Fjernøsten optog ham fra begyndelsen af 1890'erne.

Alliancen med Landmandsbanken

Den hvide elefant
Historikeren Ole Lange udgav i 1986 bogen Den hvide elefant - H.N. Andersens eventyr og ØK 1852-1914. Bogens forside er et udsnit af et maleri af August Jerndorff fra 1906 og viser Isak Glückstadt (t.v.) og H.N. Andersen (t.h.).
Den hvide elefant

H.N. Andersen søgte støtte til projektet — i Privatbanken sagde Tietgen nej, men Landmandsbankens direktør Isak Glückstadt accepterede på grund af det eksisterende projekt for Frihavnen, og i 1896 flyttede H.N. Andersen til København. Den 19. marts 1897 blev Østasiatisk Kompagni (ØK) stiftet med Glückstadt som formand og H.N. Andersen som ledende direktør.

H.N. Andersens opstigen som ledende erhvervsmand i slutningen af 1890'erne faldt sammen med, at den store iværksætter og bankdirektør for Privatbanken, C.F. Tietgen, blev svækket af sygdom.

H.N. Andersen satsede på skibsfart, skovdrift i Siam og levering af forsyninger til russernes ekspansion i Manchuriet, men ØK kom i vanskeligheder, da mangel på regn i Siam 1902-04 lammede skovdriften, og Rusland kom i krig med Japan 1904-05. Betalingerne udeblev, og 60% af ØK's 7 mio. kr. store aktiekapital gik tabt. H.N. Andersen og bestyrelsen skjulte tabene og rejste ny kapital ved hjælp af tilslørede regnskaber og likviditet fra Landmandsbanken.

ØK vokser og spreder aktiviteterne

Belært af erfaring spredte H.N. Andersen risici og aktiviteter. Hans strategi for ØK blev at fragte for at handle, handle for at industrialisere og industrialisere for at kunne fragte og handle.

Han investerede i oversøiske råvarer (soyabønner, sisal, kokos, gummi, træ, tin m.v.), som ØK kunne fragte til Europa, og i Danmark investeredes i industri, der kunne forarbejde råvarerne (Dansk Soyakagefabrik, Stettiner Oelwerke, Schiønning & Arvé, Kjøbenhavns Oliefabrik m.v.).

Dannelsen af Nørresundby Portland Cement, Danske Mælkekondenseringsfabrikker og Ota Havremøller sikrede varer, som ØK kunne sejle til Østen. I 1912 lod H.N. Andersen B&W bygge verdens første motorskib, Selandia, og under 1. Verdenskrig udvidede han flåden, stiftede Baltica Forsikring og anlagde Nakskov Skibsværft.

H.N. Andersen som politisk aktør

Politisk øvede han indflydelse via kongefamilien og støttede Systemskiftet i 1901, hvorved ØKs næstformand J.H. Deuntzer blev statsminister. H.N. Andersen forsynede briterne med politiske og militære efterretninger under 1. Verdenskrig og søgte, i forståelse med Christian 10. og udenrigsminister Erik Scavenius, at skabe fred via kongelige forbindelser i London, Skt. Petersborg og Berlin.

Det lykkedes ikke, men han skabte forståelse for Danmarks pressede stilling trods neutralitet og lettede handelsforhandlingerne med de krigsførende lande.

En baltisk vision

I disse år undfangede han sin baltiske vision: En dansk-britisk-russisk alliance i Østersøregionen skulle fortrænge tyskernes dominans, gøre København til centrum for Østersøhandelen og sikre britisk beskyttelse mod tysk aggression. Det fik ham til i 1919 at skifte holdning i grænsespørgsmålet.

Han blev Dannevirke-mand. Under Påskekrisen i 1920 påvirkede han Christian 10. til at afskedige regeringen Zahle trods dens flertal i Folketinget. H.N. Andersens motiv var økonomisk. Sammen med sine britiske partnere havde han investeret 65 mio. kr. i baltiske selskaber, og visionens virkeliggørelse krævede en sydligere grænse end den, Zahles regering ønskede.

Svækket af Landmandsbankens krak

Da Landmandsbanken krakkede i 1922, var H.N. Andersen på højden af sin indflydelse. Han fik fjernet Emil Glückstadt som direktør, men bankkrisens konsekvenser gjorde ham ængstelig. De indebar afsløring af hans egne tvivlsomme, men givtige transaktioner sammen med Glückstadt i børsspil under krigen. Fra 1923 fik han begrænset og senere standset Bankkommissionens undersøgelser.

Efter Landmandsbankens rekonstruktion virkede H.N. Andersen fortsat, men forgæves, for sin baltiske vision. Med sit skarpe blik for de tilstedeværende økonomiske og politiske muligheder, sin konsekvens og sine barske metoder var H.N. Andersen af internationalt format og sin generations største danske erhvervsmand — i tiden før ham kun overgået af C. F. Tietgen, i tiden efter først af A.P. Møller-dynastiet. H.N. Andersen modtog Elefantordenen i 1919.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig