Et kronometer er et stabilt og nøjagtigt ur, der især tidligere blev brugt til navigation og var en forudsætning for at foretage en længdebestemmelse, som angiver positionen i øst-/vestlig retning.
Til bestemmelse af breddegrad, position i nord/syd retning, kan man klare sig med en sekstant til at måle solhøjden, men en nøjagtig bestemmelse af længdegrad kræver et meget præcist ur, der kan vise korrekt tid under en sørejse på flere måneder eller mere. Kronometeret skal kunne tåle voldsom søgang samt skiftende temperatur og luftfugtighed uden at tabe præcision.
Det traditionelle skibskronometer var kardansk ophængt, og visse dele af værket var fremstillet af bimetal som kompensation for temperaturudsving. Den daglige gang, dvs. afvigelse gennem en 24-timers periode, og stand, dvs. forskellen mellem kronometrets aktuelle visning og Greenwich Mean Time (GMT), blev løbende kontrolleret, indført i en journal og anvendt som korrektion ved observationer.
Talrige skibsforlis op til at bestemmelse af længdegrad blev mulig, skyldtes, at skibe ikke vidste, hvor de befandt sig. Det værste indtraf den 22. oktober 1707, hvor fire orlogsskibe fra den britiske Royal Navy gik på grund på skærene ved Scilly-øgruppen vest for Land's End i Cornwall, England. De var meget længere mod øst, end de troede. Op mod 2000 søfolk omkom.
Problemet med at bestemme længdegrad til søs var nu så påtrængende, at det britiske Parlament i 1714 nedsatte et længdeudvalg (Board of Longitude) for at få det løst. Udvalget udlovede en præmie på 10.000 £ til den, der kunne konstruere et ur, der under en rejse til Vestindien og retur ikke havde tabt eller vundet mere end fire minutter svarende til 1° i længde, og 20.000 £ for en fejl på under to minutter. Disse beløb svarer til over en million kroner i nutidens penge.
John Harrison, en tømrersøn fra Yorkshire, løste opgaven, idet han 1728-1762 byggede fire stadig bedre kronometre, hvoraf det sidste, der var færdigt i 1759, under en tomåneders rejse til Vestindien kun tabte ni sekunder.
Kronometret har i dag tabt sin betydning, da både klokkeslæt (nu UT, Universal Time) og længde sædvanligvis konstateres gennem radio og moderne navigationsmetoder, fx GPS. Der skal dog findes et nøjagtigt ur om bord; sædvanligvis bruges et kvartskronometer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.