Accelerometer, instrument til måling af acceleration. Der måles på en kendt masse, hvis udsving er proportional med accelerationen. Massen påvirker en strain-gauge eller et piezoelektrisk krystal, hvorved udsvinget omsættes til et elektrisk signal. Accelerationsområdet ligger mellem ca. 10-5 m/s2 og 250.000 m/s2. Accelerometre anvendes i bl.a. autopiloter og inertinavigationssystemer i fly, satellitter og ubåde eller sammen med en registreringsdel som seismograf. Se også g-måler.