Københavns Metro. Det københavnske metro-net 2007.

.

Københavns Metro. Ørestad Station ved indkøbscentret Fields. Fotografi fra 2005.

.

Københavns Metro.

.

Københavns Metro. Skitse af Nørreport Station, hvor metroen skærer under regional- og S-togslinjerne.

.

Københavns Metro. Christianshavn Station.

.

Københavns Metro er projekteret og anlagt fra 1993 i København. Den er bygget i etaper og efter et nyt koncept med lyse og overskuelige stationer.

Metrobyggeriets etaper

Første etape, der åbnede 2002, går fra Nørreport over Christianshavn og videre til Amager i to linjer til hhv. Lergravsparken og Ørestad (Vestamager). Strækningen i første etape er på 11 km, hvoraf 6 km er bygget som tunnel i kalklag 20-30 m under jordoverfladen.

Anden etape, der åbnede 2003 går fra Nørreport over Frederiksberg til Vanløse, en strækning på 6 km, hvoraf de 4 km er i tunnel. Fra Frederiksberg til Vanløse benyttes den tidligere såkaldte stik- eller sidebane på S-banen.

Tredje etape på Østamager, der går fra Lergravsparken til Københavns Lufthavn i Kastrup, en strækning på 4 km, åbnede i efteråret 2007. Den er anlagt langs en tidligere privatbane (Amagerbanen).

De tre etaper dækker strækninger på i alt 21 km og omfatter i alt 22 stationer, hvoraf ni er tunnelstationer. Seks tunnelstationer er dybe med perronen liggende 18 m, for Nørreports vedkommende dog 20 m, under gadeplan. De resterende tre tunnelstationer ligger lige under gadeplan.

Den fjerde etape var Metro Cityring der blev taget i brug i 2019 og har 17 stationer.

Bane og stationer

På alle tunnelstationer er perronen adskilt fra sporene ved glasvægge med skydedøre, der åbner og lukker samtidigt med togdørene. Intet sted på tunnelstrækningerne er der mere end 300 m til nærmeste udgang, idet der mellem tunnelstationerne er etableret tunnelskakte med nødudgang.

Hvor metroen ikke kører i tunnel, anlægges banen i åben grav, på terræn, på dæmning eller på højbane. Baneanlægget er her beskyttet af gabionsvægge. Stationerne på denne del har ikke vægge mellem perron og spor, men et detektorsystem stopper tog på vej mod stationen, såfremt nogen opholder sig i sporet.

Alle stationer er forsynet med bl.a. informationssystemer, kameraovervågning, opkaldsmuligheder til kontrolcentret og nødstop af tog.

Selve toget

Der blev til metroens første tre etaper anskaffet 34 togsæt, bygget i Italien hos AnsaldoBreda og designet af det italienske designteam Giugiaro Design.

Et togsæt består af tre vogne med fuld gennemgang fra vogn til vogn. Det er 39 m langt og 2,65 m bredt med vognkasse af aluminium; togvægten er 52 t.

Der er seks brede døre på hver side, så ud- og indstigning kan forløbe let og hurtigt. Toget har 96 siddepladser og 204 ståpladser. Der findes tillige et "flex-område" til kørestole, barnevogne og cykler.

Toget har en maksimal hastighed på 80 km/h, og med en acceleration på 1,3 m/s2 nås maksimalhastigheden på 17 s. Der er fire bogier, heraf tre motorbogier og en løbebogie. De tre motorbogier er hver forsynet med to 105 kW asynkronmaskiner.

Sporvidden er som normalspor (1435 mm), udført traditionelt med skinner og sveller; strømforsyningen er 750 V DC (jævnspænding) via strømskinne. Ud over de 34 metrotog er der anskaffet de nødvendige arbejdskøretøjer.

Metrotogene er førerløse, men vil normalt være bemandet med stewards, der varetager sikkerheds- og servicefunktioner. Togene har ligesom stationerne informationssystemer, kameraovervågning, opkaldsmuligheder til kontrolcentret og nødstop. De kører med 11/2 minuts mellemrum i myldretiden.

Styring og overvågning sker fra et kontrol- og vedligeholdelsescenter i Ørestads sydligste del. Her er også plads til opstilling af metrotog, der ikke er i drift, samt til rengøring og vedligeholdelse. Der "overnatter" også metrotog i Vanløse og i Kastrup Lufthavn.

Metroen er anlagt uden sporforbindelse til det øvrige jernbanenet og kan ikke befares med normalt jernbanemateriel.

Organisation og udvidelse

Metroen er anlagt og blev drevet af Ørestadsselskabet I/S (1. etape), Frederiksbergbaneselskabet I/S (2. etape) og Østamagerbaneselskabet I/S (3. etape), dog således at Ørestadsselskabet varetog opgaverne på de to øvrige selskabers vegne.

Anlæg af banen skete i henhold til Ørestadsloven fra 1992. Driften af den samlede metro er udliciteret til en driftsentreprenør (Metro Service A/S), der varetager såvel jernbaneoperatøropgaven som forvaltning af infrastrukturen.

Beslutningen om fjerde etape

Der blev i 2006 indgået aftale mellem regeringen, Københavns og Frederiksberg Kommune om en fjerde etape, den såkaldte Metro Cityring, der går gennem de hårdest trafikerede dele af København, dvs. City, Østerbro, Nørrebro, Frederiksberg og Vesterbro.

Den krydser den eksisterende metro ved to stationer, Kongens Nytorv og Frederiksberg, og krydse S-togs-linjer ved Københavns Hovedbanegård, Østerport og Nørrebro (sidstnævnte på den såkaldte ringbane, der krydser alle S-togsnettets seks fingre).

Cityringen er 15,5 km lang og har 17 stationer, alle underjordiske.

Folketinget vedtog anlægsloven i 2007 (Cityringloven). Anlægsarbejdet påbegyndtes i 2010, og Cityringen blev åbnet i 2019.

Metroselskabet

Alle metrolinjer er fra november 2007 anlagt og drevet af et samlet selskab, Metroselskabet I/S. De tidligere selskaber, herunder Ørestadsselskabet I/S, er samtidig nedlagt. Metroselskabet I/S har tre ejere: Københavns Kommune (50%), staten 41,7% og Frederiksberg Kommune (8,3%).

Foruden Metro Cityringen er der ligeledes vedtaget (2012) en særlig linje til Københavns Nordhavn, der omfatter to nye stationer, Nordhavn Station, med forbindelse til S-tog, samt Orientkaj. Nordhavnslinjen er forbundet med Metro Cityringen ved Østerport metrostation.

Metro til Sydhavnen

Maj 2014 enedes regeringen og Københavns Kommune om en yderligere udbygning af metroen i Københavns Nord- og Sydhavn. Via Udviklingsselskabet By og Havn I/S investeres 8,6 mia. kr.

I Nordhavnen er det planen løbende at forlænge med flere stationer efterhånden som bydelen udbygges.

Sydhavnslinjen, i første omgang med fem nye stationer, skal også forbindes til Metro Cityringen og omfatter en station i forbindelse med S-togsstationen Ny Ellebjerg på Køge Bugt-linjen. Den forventes åbnet i 2024.

Læs videre i Trap Danmark

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig