Stivvogn, firehjulet hestevogn uden affjedring, især dansk landbrugs lokale arbejdsvogn med mageegerde hjul fremstillet fra jernalderen frem til 1950'erne; den bestod af et antal vogndele, der blev samlet til mange formål afhængigt af årstiden og opgaverne i landbruget. En kraftig udgave af stivvognen blev brugt til tømmerkørsel og kaldtes skovvogn.

Stivvognen er indført i Danmark fra de romerske provinser i 200- og 300-t. efter Kristi fødsel, som fundet fra Tranbær mose ved Vejle viser. Den er således Europas længstlevende vogntype, der i løbet af århundreder udvikledes til flere forskellige lokale typer, hvis indbyrdes tidsmæssige forhold dog ikke er afklaret.

De oprindelige symmetriske hjul fik styrt (paraplyform) i løbet af renæssancen, og træakslerne blev ret sent udskiftet med jernaksler, idet der i visse egne endnu i 1930'erne anvendtes beslåede træaksler.

Kort efter 2. Verdenskrig blev stivvognene afløst af fladvogne med luftgummihjul, der blev trukket af traktorer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig