Wifredo Ricart

Wifredo Ricart, Wifredo Pelayo Ricart Medina, 15.5.1897-19.8.1974, spansk ingeniør. Han blev født i Barcelona i en velhavende familie og blev i 1918 færdiguddannet som industriel ingeniør. Wifredo Ricart fik herefter arbejde hos en forhandler af de spanske luksusbiler Hispano-Suiza, men han skiftede dog hurtigt til et nyt firma, Motores Ricart-Perez.

I 1922 konstruerede Wifredo Ricart sin første motor på 1,5 liter med 4 cylindre og 16 ventiler, der allerede et par måneder senere vandt et lokalt Grand Prix-løb. Fire år senere etablerede Wifredo Ricart sit eget selskab, Motores y Automóviles Ricart, der imidlertid sloges med økonomiske vanskeligheder. I 1930 blev han medlem af American Society of Automotive Engineers og etablerede sig derefter som selvstædig rådgiver for europæiske firmaer.

Seks år senere kom han til Alfa Romeo i Italien, idet han ikke ønskede at opholde sig i Spanien pga. Den Spanske Borgerkrig. Hos Alfa Romeo fik Wifredo Ricart sin storhedstid, hvor han konstruerede flere flymotorer og en del specielle motorer til racerbiler.

Ved 2. Verdenskrigs slutning tog Wifredo Ricart tilbage til Barcelona, hvor han blev hyret af det amerikanske bilmærke Studebaker. Kort før han skulle drage til USA, blev han imidlertid tilbudt at opbygge en spansk bilproduktion på resterne af Hispano-Suiza.

Wifredo Ricart accepterede tilbuddet og kæmpede med at få tingene til at fungere i et Spanien, der var teknisk langt bagefter Italien og drænet for energi efter borgerkrigen. Det lykkedes ham præsentere den avancerede sportsvogn Pegaso Z-102, og siden fulgte en større produktion af lastbiler samt forskellige industrimotorer.

Wifredo Ricart blev senere i sin karriere beskyldt for at have for lidt fokus på de økonomiske aspekter, og i 1959 stoppede han som chef og genoptog sit rådgivningsarbejde.